
Lab Session
Til Lab Session mødes kunst- og kulturskabere på Platform K til inspirerende arbejdsaftener med et nyt tema fra gang til gang. Du behøver ikke et konkret projekt for at være med.
Lab Sessions er åbne for alle!
Alle sessioner er gratis med undtagelse af enkelte, som former sig som en del af Platform K’s eventprogram.

Lab Session 4 | HANDS ON
Når projektet skal føres ud i livet, og det er tid til at gå ‘hands on’, er den rette planlægning nødvendig:
Forventningsafstemninger
Kommandoveje
Afviklingsplaner
…og MEGET MEGET MERE!
Alt det går vi i flæsket på, hvor vi fokuserer på vores egne projekter ud fra et inspirationsoplæg fra den virkelige verden.
OG som altid står EventLab klar til vejledning og sparring.


Lab Session 3 | Find fonden
Det Danske fondslandskab er stort - LANGT større, end hvad vi går og tror. Der er tudindvis af fonde og puljer, og det er en ren junglevandring at finde ud af, hvor man starter og slutter.
Denne session finder vi (med tips og tricks fra EventLab) de rigtige fonde til vores projekter, og finder ud af, hvordan ‘vi går til dem’.
Som altid står EventLab klar med sparring og vejledning hele vejen igennem!

Leb Session 2 | Money makes the world go around
Som kunst- og kulturskabere, er det sjældent for pengenes skyld, vi gør det - vi gør det for drømmen og den gode idé!
MEN ‘money makes the world go around’! I dag handler det om, hvordan vi lægger de gode budgetter og hvilke opmærksomhedspunkter, vi skal have, når vi bruger pengene!
Som vanligt, starter vi fælles ud og derefter arbejder vi med egne projekter sammen eller hver for sig. EventLab står til rådighed med sparring og vejledning.
Sessionen er for alle former for kunst- og kulturskabere, om end det er første eller tusinde gang, man har fingrene i et projekt.

EVENT PÅ K | Fundraising fra A til Z
Jeg har en god idé! Men jeg har ingen penge…
Lyder det bekendt? Så er denne workshop lige noget for dig – for har du den gode idé, er der ofte hjælp at hende i diverse fonde til økonomisk støtte. Men hvordan skriver man den gode ansøgning, sammensætter et godt budget og hvilke fonde findes der?
Platform K har en guru indenfor området – han hedder Mark og ville denne aften guide os gennem fundraisingens forunderlige univers!
Kom med – og lad os få de gode ideer ført ud i livet!

Lab Session 1 | Fra god idé til godt projekt
De fleste har prøvet at få den gode idé. Lige den, som tænder op under én - den man ikke kan lade være med at rykke på!
Men hvordan får man idé omsat til praksis - det som i mange sammenhænge vil være et projekt? Det er det, vi går i flæsket på til dagens Lab Session.
Sessionen starter med et kort oplæg, hvorefter vi sammen - og hver for sig - arbejder med vores ideer mod stærke projekter. EventLab står til rådighed med sparring og vejledning.
Sessionen er for alle former for kunst- og kulturskabere, om end det er første eller tusinde gang, man har fingrene i et projekt.